Frivillighuset

Referat fra årsmøde i Frivillighuset

Den 25. marts 2026 blev der afholdt årsmøde i Frivillighuset Lundevej 7 i Frederikssund.

Tilstede ved mødet:
Bente Schousboe, Diabetesforeningen, Fibromyalgi og Smerteforeningen
Pia Omdal, Dansk Vandrelaug
Maj-Britt Hansen, Syg i Frederikssund
Thomas Wester, Sind
Kaja Gaunitz Petersen, Osteoporoseforeningen
Anne Marie Mathiesen, Diabetesforeningen
Annette Larsen, Bedre Psykiatri
Vibeke Mikkelsen, Dansk Flygtningehjælp
Kirsten Folke, Dansk Flygtningehjælp
André Kjøller, Narcotics Anonymous
Jan Lau Jensen, Seniorrådet
Katrine Jacobsen, Kultur og fritid

Afbud:
Helen Brath, Flittige Hænder
Lissie Rosenager, Hjerteforeningen

Referat

1. Velkomst

Bente bød velkommen.

2. Valg af dirigent

Jan Lau Jensen blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, samt at dagsordenen fulgte vedtægterne.

3. Valg af referent og stemmetællere

Thomas blev valgt som referent. Der blev ikke valgt stemmetællere, men muligheden stod åben ved behov.

4. Årsberetning 2025

Bente (forperson) fremlagde årsberetningen på brugerrådet vegne.

Frivillighuset rummer aktuelt 23 foreninger, og huset anvendes flittigt til aktiviteter, møder og foredrag. Ialt er der registreret 4.312 deltagere i årets løb. 

Frivillig Fredag blev afholdt den 26. september. Vægterne fra Slangerup stod for annonceringen af programmet, og Bajads Duo leverede den musikalske underholdning. Forplejningen blev varetaget af en pølsevogn, som var velbesøgt.

Der har været afholdt seks brugerrådsmøder i løbet af året.

Vi har modtaget et beløb fra Rotary klubben på 1.400 kr.

Bente afsluttede med at rose foreningernes indsats og udtrykte håb om et fortsat godt samarbejde. Brugerrådet opfordrer desuden foreninger med fælles interesser til at samarbejde.

Årsberetningen blev godkendt.

5. Regnskab 2025

Pia (kasserer) fremlagde driftsregnskabet.

  • Indtægter: 31.594,81 kr.
  • Udgifter: 25.917,84 kr.
  • Årets resultat: 5.676,97 kr.
  • Overførte midler fra 2024: 9.170,27 kr.

Den største indtægtspost var § 18-midler fra Frederikssund Kommune på 20.000 kr.
Den største udgiftspost var Frivillig Fredag med 20.893,02 kr.
Bankgebyrer og Mastercard (AL) udgjorde 1.450 kr.

Regnskabet blev godkendt.

6. Indkomne forslag og spørgsmål

Der var ingen indkomne forslag. Bente havde dog modtaget spørgsmål fra Dansk Flygtningehjælp:

1) Parkeringsforhold

Der er aktuelt kun to parkeringspladser til rådighed, hvilket opleves som utilstrækkeligt. Handicappladserne vurderes fortsat nødvendige og anvendes i praksis.

Jesper Wittenburg vil efter påske drøfte sagen med direktøren for Vej og Park. Forslag omfatter bl.a. 3-timers parkering på Torvet samt etablering af tre parkeringspladser på Lundevej (i stedet for nuværende 1-times parkering). Der arbejdes desuden for at få 3–4 almindelige pladser ved Lundevej 11.

2) Lydforhold i huset

Det er blevet påpeget, at lokalerne er lydt. Morten Schultz (Center for Ejendomme og IT) har testet forholdene og vurderer, at de er tilfredsstillende.

Katrine bemærkede, at Café Lundebjerggård ikke er direkte sammenlignelig med Frivillighuset, bl.a. på grund af organisering og budget. Kommunens økonomiske rammer er begrænsede.

3) Sommerblomster

Det er muligt at få sommerblomster, forudsat at de passes.

4) Skiltning

Skiltningen i udhængningsskabet kan forbedres. Foreningerne opfordres til selv at tage initiativ. Bente kan hjælpe med laminering af materiale. Brug af farvet papir anbefales.

5) Hylder og opbevaring

Brugerrådet godkender ikke opsætning af reoler eller ekstra skabe til enkeltforeninger. Foreningerne må benytte de tildelte skabe. Kælderen kan anvendes som supplement.

7. Valg til brugerrådet

  • Pia (kasserer) blev genvalgt
  • Thomas blev genvalgt
  • Anne Marie Mathiesen blev valgt som suppleant
  • Kaja Gaunitz Petersen (revisor) blev genvalgt

8. Eventuelt

Det blev oplyst, at booking til efterårssæsonen åbner den 15. maj 2026.

9. Afslutning

Dirigenten takkede for god ro og orden.
Mødet blev afsluttet med sandwich og sodavand.